Fra år 2013 er det vedtaget at der bliver lavet en championatliste for placeringer opnået på klub – og distriktsplan (D – og C-stævner) og en for placeringer opnået ved lands – elite og internationaler stævner (B – A og Internationalt).

Der er to championater for hhv. hest-dressur, hest-spring, pony-dressur og pony-spring. En ekvipage kan kun registrere sine point på én af listerne.

Så hvis du rider landsstævner og derover, og vælger at indsende resultater opnået ved disse stævner til championatlisten, vil du ikke have mulighed for at være på championatlisten for klub og distrikt stævner. Du vil dog alligevel kunne få registreret dine resultater opnået ved distrikt stævner på championatlisten for lands – elite og internationale stævner.

Vinderne vil såfremt de deltager ved klubbens årlige generalforsamling modtage en buket blomster fra klubben. (nyt, vedtaget ved generalforsamlingen i 2017)

Der er følgende bestemmelser for Vallø Championatet:

• De opnåede resultater skal være fra stævner afholdt af en rideklub under DRF.
• Man skal have startet for Vallø Sportsrideklub ved stævnet.
• Resultater skal være VAL i hænde senest 30 dage efter resultatet er opnået. Resultater, der opnås ved et af VAL's egne stævner registreres automatisk.

Reglerne for championatet 2014 står under listerne. Send resultaterne via linket nedenfor.

Følgende ting skal oplyses når der indsendes resultater:

Rytter og hests navn
Stævnedato
Stævnearrangør
Klasser
Placering
Niveau

Resultaterne sendes til: